Præsidentvalget set fra en svingstat

wisconsin

Ankerstjerne Rejser tilbyder i samarbejde med Nielsen Network atter i år en politisk rundrejse i USA. Denne gang er målet Wisconsin, der ser ud til at blive en væsentlig kampplads i bestræbelserne på at vinde præsidentvalget i USA.

I modsætning til tidligere års ture følges kampagnearbejdet helt frem til og med valget. Det giver mulighed for at se de sidste dages (måske febrilske) indsats for at få de sidste vælgere vundet over – og for at deltage i en amerikansk valgaften. 

110929878
Hotel Aloft

Om rejsen

Det direkte fly afgår fra Københavns lufthavn den 28. oktober kl. 15:40 og lander i Chicago kl 19:10. Herfra fortsætter turen i lejebiler til Milwaukee ca. 130 km mod nord. 

I Milwaukee indlogeres I på Hotel Aloft, et udmærket mellemklasse hotel med pool og gode værelser, nær barer og attraktioner centralt i Milwaukee.

Med ca 600.000 indbyggere Wisconsins største by og finansielle centrum. Blandt store virksomheder kan nævnes Harley Davidson fabrikken. Milwaukee er USA’s næstfattigste storby (efter Detroit). 

Vi bor i Milwaukee i 4 nætter og besøger interessante og væsentlige personer med roller og indsigt i valget. Vi holder desuden øjne og ører åbne og er klar til at køre langt for at opleve valgets hovedpersoner, hvis de kommer til staten til et rally eller en anden begivenhed.

Skyline Milwaukee
Downtown Milwaukee
Madison set fra Lake Mendota

Den 1. November forlader vi Milwaukee og kører de 130 km til Madison, hovedstad i Wisconsin og statens politiske og uddannelsesmæssige centrum, bl.a. hjemby for University of Wisconsin-Madison. 

En af USAs mest progressive og ‘livable’ byer, og på mange måder den direkte modsætning til Milwaukee. I alt bor ca 260.000 mennesker i Madison. Vi skal bo på The Graduate, endnu et pænt mellemklassehotel, som ligger centralt i byen.

Den 4. November, dagens efter valget, tjekker vi sent ud og kører til O’Hare, Chicagos internationale Lufthavn, en tur på ca 200 km.

Flyet letter kl 22:05 og lander i København den 5. November kl 13:20.

download
Hotel Graduate

Rejsen indeholder:

  • Direkte fly København-Chicago tur/retur – økonomiklasse inkl bagage. Opgradering mulig mod gebyr.
  • 7 overnatninger i enkeltværelse på gode mellemklasse hoteller med central placering. Ekskl. morgenmad.
  • Lejet bil (kør-selv, 4-5 personer pr bil). Benzin- og parkeringsudgifter deles af passagererne i bilen. 

Samlet pris: 15.000,- 

Kontakt Christian Ankerstjerne på 2083 8984/chrankerstjerne@gmail.com for mere information om rejsedelen. Det faglige indhold kurateres af Lars L. Nielsen, Nielsen Network.

Betingelser

Betaling: Ved aftale om deltagelse fremsendes faktura med overskriften ‘Studietur’ medmindre andet aftales. Rejsens samlede pris herefter indbetales på kontonr.: 5301 0479989. Husk at angive dit fulde navn. Ankerstjerne Rejser færdigbooker ikke rejsen på destinationen førend det aftalte beløb er indbetalt og modtaget.

Afbestilling: Rejsen refunderes ikke.

Ansvar: Du deltager i rejsen på eget ansvar. Ankerstjerne Rejser påtager sig ikke ansvar for skader der opstår på rejsen, fx i forbindelse med fald eller lign.

Forsikring: Ankerstjerne Rejser anbefaler på det kraftigste, at du tegner en rejseforsikring der dækker denne type rejse.

Aflysninger: Aflyses hele rejsen inden afgang tilbagebetales det samlede indbetalte beløb. Aflyses rejsen eller elementer undervejs på rejsen pga. force majeure (ydre omstændigheder som Ankerstjerne Rejser ikke har indflydelse på, fx vejrforhold) ydes ingen erstatning.

Fly: Bemærk at Ankerstjerne Rejser sælger flybilletter på flyselskabets vegne, og at det er flyselskabet, som er Kundens aftalepart og leverandør af flyrejsen. Flyselskabet er ansvarlig for aftalens opfyldelse. Det betyder, at alle krav og reklamationer vedrørende rejsen skal rettes mod flyselskabet, f.eks. i tilfælde af forsinkelser, aflysninger, konkurs, bagage mv.

Øvrige betingelser: Når du rejser på en grupperejse med Ankerstjerne Rejser gælder følgende betingelser:

  • Dette er ikke en skolerejse. Du er selv ansvarlig for at møde op til aftalt tid og i aftalt kondition. Er du sent på den eller kan ikke finde vej, kontakter du rejselederen, så løser vi problemet.
  • Voldelig, tåbelig og truende adfærd tolereres ikke. Ej heller racistiske kommentarer eller anden krænkende opførsel.
  • Godt humør er et plus, men ikke et krav.

Rejsegarantifonden: Ankerstjerne Rejser er (naturligvis) registreret i Rejsegarantifonden med alt hvad dertil hører af sikkerhed og dækning. Vi har registreringsnummer 2889. Læs om Rejsegarantifonden her