Japan – nemt og billigt rejsemål!

Japan er kendt for at være en spændende, men også dyr og lidt ‘svær’ rejsedestination. Det er rigtigt, at det er spændende, men det er faktisk hverken svært eller specielt dyrt. Men som så mange andre rejser til fjerne destinationer kræver din japan-rejse lidt forberedelse – og måske hjælp fra et rejsebureau.

Det eneste der for alvor kan være dyrt ved at tage til Japan er flybilletten – og så de penge du bruger på elektronik, gadgets og anime-figurer derovre. For hoteller er ikke dyre og at spise ude er decideret billigt. Og er du i god tid og lidt fleksibel, behøver flybilletterne ikke være så dyre endda.

Rejseforslag og tips
Din første tur til Japan

Her er 10 konkrete tips til at forberede din Japan-rejse. Ankerstjerne Rejser hjælper dig meget gerne på vej.

  1. Beslut dig i god tid. Flybilletterne er normalt billigst ca 200 dage før afrejse. 
  2. Udfyld jeres data online inden ankomst – det sparer jer for kø hos immigrationsmyndighederne: https://services.digital.go.jp/en/visit-japan-web/ 
  3. Går rejsen til Tokyo, skal du sigte efter at ankomme i Haneda-lufthavnen (HND). Den ligger klart tættere på byen.
  4. Er Japan ikke med i din telefon-pakke, bør du bestille en lille transportabel  wifi-router til din rejse. Du kan ikke undvære internet, når du bevæger dig rundt. Du henter routeren i lufthavnen ved ankomst og afleverer den igen, når du tager hjem. Link: https://ninjawifi.com/en Alternativt er e-sim en mulighed – det er der nogen der foretrækker.
  5. Rejser du i sommerferien, skal du være opmærksom på, at det er meget varmt i Japan – og at luftfugtigheden er ekstremt høj. Regn med ca 35-40 graders varme i dagtimerne og ca 25 grader om natten. Drop sweateren og de lange bukser – men tag en ekstra t-shirt med.
  6. Du skal kun købe et Shinkansen-kort (Japan Rail Pass), hvis du planlægger adskillige lange togrejser. Det er ikke svært at købe enkeltbilletter – og der skal rejses en del før et 14-dages pas betaler sig. Skal du fx til fra Tokyo til Kyoto og retur kan Skinkansen-kortet ikke betale sig.
  7. Download Google Translate app’en. Den får du brug for.
  8. Lad være med at overfylde dit rejseplan og spring ‘nice to have’ over. Du kan ikke nå det hele, så vær realistisk med energien. Ikke mindst i varmen.
  9. 3 overnatninger i hver by er et minimum, hvis du skal nå at få byen ind under huden. I Tokyo 4 eller 5 overnatninger.
  10. Vælg hoteller der både ligger tæt på det, du gerne vil se og offentlig transport. Det sidste er vigtigt for at kunne komme rundt. Især Tokyo er meget større end du forestiller dig.
  11. Husk at medbringe mindst to betalingskort – fx Visa og Mastercard. Og husk at åbne for Asien på din netbank, inden du tager afsted
  12. Vekselkursen (2026) er ca 25 yen for hver dansk krone – dvs 100 yen er ca 4 kroner.
  13. Overvej inden afrejse om du har brug for noget elektronik – iPhone, Smartwatch eller lignende. Det er billigt, udvalget er enormt og servicen fremragende.
  14. Er der noget du gerne vil opleve – fx Ghibli Museum skal billetter bestilles i god tid hjemmefra