Route 66 er en nærmest mytisk rute der går fra Chicago til LA. Ruten fører de rejsende gennem byer som Oklahoma City og Amarillo – eller som Bobby Troup synger i sangen helt tilbage fra 1946:
“If you ever plan to motor west,
Travel my way, take the highway that is best.
Get your kicks on Route sixty-six.
It winds from Chicago to LA,
More than two thousand miles all the way.
Get your kicks on Route sixty-six.
Men Route 66 findes næsten ikke mere. Langt det meste af vejen er 66 erstattet af bedre og bredere veje – og nye vejnumre. Vejnumrene 55, 44 og 40 og 10 udgør nu det meste af turen fra Chicago til LA, og du skal gøre dig stor umage for at ramme den gamle vej. Det er i virkeligheden det som tegnefilmen Cars også handler om.
For at parafrasere den gamle sang:
”Hvis du har planer om at køre vestpå.
Fra Chicago til LA.
Så foreslår Ankerstjerne Rejser, at du dropper Route 66 og får dine kicks et andet sted”
Route 66 er mytisk. Men du får mere ud af at droppe den gamle myte og opfinde en ny. For selvom der ikke er sunget mange sange om kombinationen af Rute 88, 80, 76, 70 og 15, så leder den altså også fra Chicago til LA. I stedet for bl.a. Amarillo og Oklahoma City, som for at være helt ærlig, er lidt triste mellemstore præriebyer, kommer du forbi Denver, Rocky Mountains og Las Vegas. Og kan du ikke undvære præriebyerne, kan du glæde dig til Omaha i Nebraska, centrum for den amerikanske produktion af bøffer.
Forlanger du at køre ad Route 66 er du velkommen til at kontakte Ankerstjerne Rejser fx på chr@ankerstjernerejser.dk så strikker jeg en rejse sammen til dig.
Følger du mit råd om at droppe Route 66 fortsætter du med at læse her:
Der er ca 3000 km fra Chicago til LA. Det tager lidt over 3 uger, hvis I også skal nå at slappe af og se noget. Mit forslag ser ud som følger.
Chicago
Du lander i Chicago midt på eftermiddagen og finder straks ind til byen, hvor du afhængig af pengepungen indlogerer dig på et hotel på eller nær ’The Magnificent Mile’, Chicagos absolutte centrum.
I Chicago er der masser af ting at give sig til, deep pan pizzaer at spise og attraktioner at besøge. Måske passer dine datoer med at baseballholdet Chicago Cubs spiller? Eller hvad med Chicago Bulls?
Efter 3 overnatninger i USA’s tredjestørste by er jetlagget ved at være væk og det er tid til at hente lejebilen.
Iowa
Herefter går turen vestpå. Den første etape er blot små 300 km og går til Davenport, en søvnig, lidt slidt industriby hvor Mississippi-floden slår et knæk.
Undervejs besøger I måske Ronald Reagans barndomshjem i Dixon eller også blæser I direkte igennem for at komme frem til fremragende Black Hawk Hotel i centrum af Davenport.
Uanset hvad, så håber jeg i går ned i hotellets kælder og spiller bowling den aften.
Nebraska
Det bliver blot til en enkelt overnatning i Davenport, så næste morgen kører i de ca 500 km til Omaha der er hovedstad i Nebraska. Undervejs kan I jo kigge forbi danskerbyen Elk Horn og nyde en omgang medisterpølse og æbleskiver på kroen.
Storbyen Omaha er centrum for den amerikanske handel med kvæg – så her står den på bøf, bøf og atter bøf. Måske tilsat godt øl. Det kan der hurtigt gå et par dage med.
Colorado
Turens længste stræk fører jer over prærien til millionbyen, the Mile High City, præriens juvel, Denver. Denver er en hyggelig og historisk by med masser at gøre. Som I Chicago opfordrer jeg til, at I tjekker om der foregår noget sport mens I er der.
Efter Denver venter Rocky Mountains. Det er en relativt kort tur til Breckenridge, en gammel mineby midt i bjergene, der nu er overtaget af hipstere og millionærer. Men bjergene er fanatasiske.
Så går turen yderligere mod vest og I kører ud af de dramatiske Rocky Mountains og ind i lidt mere blødt terræn. En overnatning i Palisade, Colorados største vinby, betyder at I nok skal få sovet igennem.
Utah
I Utah skal I opleve to fabelagtige naturparker. Den første er Bryce Canyon som beyder på et utroligt sceneri og et meget specielt landskab som ærlig talt er svært at beskrive. Det skal ses.
Efter to nætter i Bryce kører i den korte tur til Springdale, hvorfra I let kan besøge Zion National Park som på ingen måde er mindre imponerende end Bryce Canyon – bare meget anderledes. Her bliver I også to nætter.
Nevada
Fra Springdale kører I de 300 km til Las Vegas, som vel ikke behøver yderligere forklaring.
Det er de færreste mennesker der har lyst til at spendere mere end et par dage i Las Vegas. Det skal opleves og så er det det.
I skal bo på fx The Venetian eller et af de andre tophoteller. Det har I fortjent.
Californien
Fra Las Vegas er der ca 500 km til LA, og du skal nu tage stilling til hvor i LA du gerne vil bo. I Anaheim nær Disneyland, nær stranden i Santa Monica eller i Hollywood? LA er så stor at det gør en stor forskel, hvad du vælger.
Vores forslag: er det første gang I er i LA, så bo i Holllywood.
Det vil vi i Ankerstjerne Rejser gerne rådgive dig om – kontakt os på chr@ankerstjernerejser.dk, ring 2083 8984 eller brug formularen herunder: