Østrigs hovedstad har den der ånd af dekadent centraleuropæisk stil, som fungerer lige godt uanset om solen skinner eller det sner. Uanset hvad, så er der et tilbud til dig.

Hos Ankerstjerne rejser kan vi ikke anbefale en tur til Wien nok. Fra dit hotel i Josefstadt lige bag Museumsquartier har du overblik over Ringstrasse, der ligesom i Århus hegner centrum ind – bare noget mere elegant.

En kort spadseretur, så er du ved Naschmarkt, måske Europas bedste fødevaremarked. Mariahilferstrasse og Neubaukvarteret huser alle de butikker, du har lyst til at besøge. Og når du er udshoppet, sætter du dig på en cafe og får en kop kaffe – med det obligatoriske glas vand til. Lidt senere på dagen er det tid til ‘ein grosses bier’ – de bedste er dem fra Ottakringer.

Maden i Wien er mere end Wienerschnitzel – byen flyder over af gode og billige restauranter og fantastiske og dyre. Tænk italiensk elegance og tysk ordnung. Og tænk lokal vin. 

Alt det her må da koste kassen, tænker du sikkert? Nja. Wien er faktisk billig. Og Ankerstjerne Rejser kan sende dig og din partner på en 3 dages forårstur til Wien på et perfekt hotel for ca. 8.000,- kr., naturligvis afhængig af dato og dine præferencer.

Skriv til os for at høre mere om Wien – så vender vi straks tilbage!