Kør-selv ferie til Italien
Hos Ankerstjerne Rejser har vi god succes med vores europæiske kør-selv-rundrejser. Det er vi glade for. For vi mener, at det er ærgerligt at så mange flyver direkte henover alle seværdighederne i vores eget Europa.
- For det første pga. det med miljøet – flyrejser sviner bare meget mere end bilferie. Det er et faktum.
- For det andet fordi du med bilen får nogle oplevelser og en fleksibilitet du ikke har med flyet. For når man er på ferie, er transport ikke kun noget der skal overstås – det er en del af rejsen.
- For det tredje er det billigere – og om du vil spare de sparede penge op eller bruge dem på bedre hoteller er jo dit eget valg.
- Læs mere om bilferie her
Herunder giver vi et bud på den perfekte ferie i Europa. Brug den som udgangspunkt i din egen ferieplanlægning – eller kontakt os så kommer vi med et forslag, der passer til dine behov.
Udgangspunktet for Ankerstjerne Rejsers europaferie er afslapning og hygge. Det betyder relativt korte dagsrejser – og tid til at se noget undervejs.
Prismæssigt kan en 2 uger lang tur i juli 2019 for en familie på 2 voksne og 2 børn (under 12) som den nedenstående klares for ca 16.000,- kr. Eller 4.000,- per person. Prisen inkluderer ikke færgebillet (da disse varierer kraftigt i pris). Prisen gælder så længe lager haves.
Forslag til rejseplan
Dag 1: Tag det roligt – pak bilen i ro og mag og kom afsted i god tid – tag fx færgen fra Gedser kl 13:00. Så lander du i Rostock ca kl 15 og har kun et par timer frem til dit første pitstop:
Apfelhotel i den lille by Werder, lige uden for Berlin. Et enkelt og hyggeligt hotel et par kilometer fra motorvejen, med en rigtig god restaurant og et supervenligt værtspar, der har rejst verden rundt på motorcykel. Fremragende morgenmad. Nåja, og så er det ovenikøbet billigt.
Dag 2: I vågner efter en god nats søvn – og er langt foran alle de andre der er på vej sydpå. Sørg for ramme motorvejen lige syd for Berlin ca kl 9 – så slipper I også for morgenmyldretiden.
På vej sydpå er der masser af muligheder for at køre fra motorvejen og kaste et blik på Tyskland. Det væsentlige er, at I indstiller sigtekornet på at ramme München før kl 15 hvor eftermiddagstrafikken for alvor sætter ind. Klarer i det, går turen relativt enkelt.
Det er oplagt at tage en overnatning eller to i alperne nær Innsbruck, Østrig. Et oplagt bud er Hotel Platzl i den lille by Auffach. I ankommer ca kl 17 – og har således tid til at gå en lille runde eller hoppe i poolen inden aftensmaden, som er både rigelig og god!
Dag 3: Next stop Italia! I skal over Brennerpasset og de sidste ca 700 kilometer ned til jeres lejlighed på Agriturismo Casetta di Chiara syd for Perugia.
Casetta di Chiara er et enkelt, men fremragende lille landsted med pool, legeplads og andre gode faciliteter. Ejeren, Orietta, gør alt for at gøre sine gæster tilpas, så forvent en skøn ferie.
I bor i en lejlighed med 2 soveværelser + køkken/stue samt terrasse med udsigt.
Dag 3-10: Slap af og oplev det gamle Italien. der hvor der ligger en befæstet by på hver bakketop og hvor de fleste restauranter er fantastiske.
Dag 10: Så er det på tide at komme hjem igen. Første stop holder I nær Bolzano på Hotel Magdalenerhof – I tager 3 nætter, hvor I lader jer opvarte, mens ungerne leger i den fantastiske pool.
Bolzano er en skøn by – og Sydtyrol er et fantastisk område der indbyder til vandring og afslapning
Dag 11-12: Slap mere af. Smag de lokale vin eog spise den lokale mad.
Dag 13: så er ferien ved at være slut. Kom afsted i god tid, og tag den sidste overnatning i Nurnberg som er en fantastisk hyggelig by. I bor på Hotel Prinzregent ved floden og nyder de grønne omgivelser i en af Tysklands allerhyggeligste byer.
Dag 14: Så kører I det sidste stykke hjem til Danmark
Får du også lyst til at trille igennem europa, så hjælper Ankerstjerne Rejser dig naturligvis hjertensgerne på vej! Kontakt os på tlf. 2083 8984 eller via formularen herunder, så finder jeg en pris der passer til dine planer: