By invitation only: Eksklusiv vintur til Mosel

Udsigt over Mosel, ©Deutsches Weininstitut GmbH (DWI)

Kør foråret i møde, smag Mosels fantastiske vine – og spis god, traditionel mad på hyggelige Hotel Zeltinger Hof i landsbyen Zeltingen lige ud til Mosel.

Ankerstjerne Rejser gentager i 2019 sin traditionsrige forårstur til Mosel. Ialt besøger vi fire  fantastiske vingårde undervejs (se hvilke nedenfor).

Vi bor i enkeltværelse på hyggelige og uprætentiøse Zeltinger Hof, hvor vi har halvpension. Om morgenen er der en fantastisk morgenmad og om aftenen tre retter traditionel lokal mad af god kvalitet.

Zeltinger Hof har Moselområdets absolut bedste vinkælder, så der er er rig mulighed for at smage videre om aftenen også.

På vej sydpå, fredag, besøger vi en vingård i det nærliggende vinområde Ahr. Ahr et lille vinområde der er kendt for pinot noir i enestående høj kvalitet. Ved ankomst i Zeltingen indlogerer vi os og går i restauranten.

Lørdag besøger vi tre forskellige vingårde, alle fra allerbedste skuffe. Her smager vi deres vine og hører ejeren fortælle om dem. Om aftenen slapper vi af – måske med et godt glas vin (eller en øl).

Vi kører i en bil der er stor nok til, at du kan købe masser af vin med hjem. Hvor meget der er plads til er svært at sige, men vi sørger for at fordele pladsen i bilen ligeligt – og for at handle samlet ind, hvis man gerne vil have noget forskelligt, eller dele en kasse. 

Fakta om turen: 

  • Datoer: 3-5 maj 2019. Afgang tidlig morgen fredag. Hjemkomst søndag aften.
  • Inkluderet i prisen: 2 nætter inkl. halvpension, transport og gebyrer. 
  • Ikke inkluderet i prisen: frokost, mellemmåltider og drikkevarer til aftensmad.
  • Rejseleder: Christian Ankerstjerne.
  • Pris: pr. person kr. 3.800,-
  • NB.: Kun for særligt inviterede deltagere. Max. 5 personer (der skal jo være plads til vinen).

Her er listen over de gårde, vi besøger:

  • Ahr: 
    • Weingut Jean Stodden, Ahr: Muligvis Tysklands bedste producent af Pinot Noir.
    • eller: Weingut Meyer-Näkel: Muligvis Tysklands bedste producent af Pinot Noir.
  • Mosel, vi vælger tre af nedenstående:
    • Weingut AJ Adam, Dhron: en af de unge vilde producenter, beliggende ved Dhron, en biflod til Mosel.
    • Weingut Günther Steinmetz, Brauneberg: endnu en ung producent der udover de klassiske hvide rieslingvine også forsøger sig med bl.a. Pinot Noir.
    • Weingut Melsheimer, Reil: Fremragende biodynamisk producent.
    • Weingut Markus Molitor, Zeltingen: En af Mosels allerbedste producenter.
    • Weingut Rita & Rudolf Trossen, Kinheim: Lille, fashionabel biodynamisk vingård. 
    • Weingut Selbach-Oster, Zeltingen: Klassisk vingård af høj kvalitet.

Bemærk: Enkelte vingårde kan blive udskiftet med andre

Kontakt Ankerstjerne Rejser og hør mere om mulighederne for at komme til Mosel. Skriv gerne til os via formularen herunder, på mail chrankerstjerne@gmail.com eller ring 2083 8984.