Staterne Oregon og Washington i det nordvestlige hjørne af USA er nogle af de mest interessante steder at besøge Overthere. I hvert fald hvis du interesserer dig for natur, musik og det gode liv. Og hvem gør egentlig ikke det?

Portland med Mt. Hood i baggrunden

Portland, Oregons største by, er en fabelagtig storby fyldt med foodtrucks, cykler og grønne områder – og vinmarker i baghaven – og Seattle er nok stadig en af USA’s hippeste byer. Arven fra grungetiden hænger på en eller anden måde ved.

Imellem de to byer er der bare 300 kilometer, så der er god tid til afstikkere – for eksempel til Mount Hood (3429m) eller Mount Rainier (4392m) eller en af de mange smukke nationalparker i området, fx Crater Lake i Oregon og Olympic regnskoven i Washington.

En tur til et vinområde – jeg anbefaler Willamette lige syd for Portland – er simpelthen et must og Stillehavet er jo også et besøg værd. Så pak kufferterne og tag turen mod vest.

Ankerstjerne Rejser har pakket en rejse som giver dig 15 dage (14 nætter) i USA samt mellemlanding på Island både frem og tilbage i højsæsonen i juli måned.

Pris for fly, hotel og billeje (midsize), pr. person v. 2 personer: kr. 17.000,-

Priserne er trukket onsdag den 6. Marts 2019, og kan ikke garanteres før konkret bekræftelse. Sagt på en anden måde: tag fat i Ankerstjerne Rejser, så finder vi pris for præcis den rejse I gerne vil på

Du kan naturligvis selv være med til at sammensætte din rejse. Dropper du fx Seattle, er der tid til flere dage i Portland, og prisen bliver lidt lavere. Vil du have fornemmere hoteller er det bestemt en mulighed og det er som regel også muligt at finde nogen der er billigere. Dog er hotellerne i Seattle allesammen dyre.

Ring til Christian Ankerstjern på 2083 8984 eller send en mail til chrankerstjerne@gmail.com hvis du har spørgsmål.

 

Forslag til Rejseplan

Tag ind til Reykjavik mens du venter på flyet.

4. Juli 2019: Reykjavik og Portland

 Afgang fra København allerede kl 7:30. Du lander i Keflavik ca. kl 9 samme morgen og tager en bus eller taxa ind til Reykjavik (der er ca 50 km), hvor du lige får set byen og spiser frokost. Senest kl 15 er du tilbage i lufthaven og kl 17:00 er I på vingerne igen.

Klokken er 18 når i lander i Portlands internationale lufthavn – hvor I mødes af USA flinkeste immgrationsmedarbejdere (kåret 5 år i træk!). Herefter samler I lejebilen op og kører direkte ind til jeres hotel midt i byen.

Portland er en skøn by

I bor på The Hoxton nær Botanisk have, og det giver jer stor frihed til at gå eller køre rundt til seværdighederne og dyrke noget shopping. Fik jeg i øvrigt nævnt, at Oregon ikke har salgsmoms?

Portland har en masse ting at opleve. Det er USA’s fremmeste cykelby og det er også den by der har langt flest foodtrucks. Byen er er også overraskende grøn og der er stor set en park på hvert gadehjørne.Der ligger et mikrobryggeri på næste alle gadehjørner – men her fra Ankerstjerne Rejser peger vi på den lokale vin, som noget I skal kaste jer over.

Vil du sidde ned og spise er Portland virkelig veludstyret hvad angår restauranter i alle prislejer – der er simpelthen ingen grænser for mulighederne

 

Crater Lake er et af naturens helt store undere

7. Juli 2019: Crater Lake national Park

Efter morgenmaden pakker I bilen og kører de små 400 km til Crater Lake National park.

Crater Lake er resultatet af en sammensunket vulkan og er en fantastisk naturoplevelse, som sagtens er de 400 km i bil værd.

Den aften indlogeres I på det ret basale men helt udmærkede Crater Lake Inn & Retreat ca 45 km fra krateret. Det er desværre næsten umuligt at bo tættere på parken.

 

 

De dyrker ikke kun vin i Willamette Valley – her er det tulipaner

8. Juli 2019: Salem/Willamette Valley

I står tidligt op, spiser morgenmad og kører atter op til krateret inden alle de andre turister. Ved frokosttid er I klar til afgang og så kører I de ca 300 km nord på til Salem, Oregons hovedstad og centrum for vinområdet  Willamette Valley.

I Salem bor I på fantastiske Grand Hotel og I giver den fuld gas på vinsmagning og afslapning de næste par dage.

Salem er en efter amerikanske forhold  hyggelig by med ca 150.000 indbyggere og udover vingårdene er der en del seværdigheder inde i selve byen. men altså: det er vinen i er der for!

 

 

Mount Hood har et meget markant udseende – nærmest et arketypisk bjerg

10. Juli 2019: Mount Hood National Park

Der er blot 150 km fra Salem til Mount Hood – så det giver jer god tid til at køre turen og komme ud i naturen, når I når frem.

Med små 3500 meter på toppen er Mt Hood Oregons højeste – og mest markante – bjerg. Bjerget er en potentielt set aktiv vulkan, hvilket betyder at den ikke er udslukt, men heller ikke forventes at gå i udbrud.

I bor på udmærkede Mt. Hood Inn lige uden for parken.

Seattle med Space Needle og Mount Rainier i baggrunden

11. Juli 2019: Seattle

Farvel til oregon og goddag til Washington. I kører de 350 km op til Seattle, hvor I indlogeres på The Mediterranean Inn i det hyggelige Queen Anne kvarter nær byens vartegn, Space Needle. De næste par dage har I frit spil i Seattle.

Seattle er kendt for sit meget våde klima (så er det nu heller ikke vådere) og for at være udspring for både grungemusik og kaffekæden Starbucks. Ligesom Portland er det en progressiv og ret hyggelig by med markeder og hyggelige hjørner. Og masser af kaffebarer – og mikrobryggerier.

Du skal ikke langt uden for byen for at se hvaler der leger i Puget strædet og en tur eller tre i Pike Place markedet er et must.

Olympic National Forest er en tempereret – dvs kølig – regnskov.

14. juli 2019: Olympic National Park

I dag tager i turen ud til Olympic National Park – en af de få regnskove i verden der der ikke ligger i troperne. Området er fantastisk til naturoplevelser og mental afslapning.

 Mit bud er at du afsætter hele dagen til en tur ind i parken.

I bor i en lille hyggelig hytte nær vandet på Robin Hood Village Resort, blot 10 kilometer fra nationalparken.

 

 

Cannon Beach

16. Juli 2019: Cannon Beach

Feriens sidste dage tilbringes naturligvis ved Stillehavet.

I  kører de knap 250 km til Cannon Beach hvor I de kommende 2 nætter tilbringes på det mere end hundrede år gamle hyggelige Cannon Beach Hotel ca 200 meter fra stranden og den markante klippeformation et kort stykke ude i vandet.

 

18. Juli 2019: Afgang

Flyet letter først kl 19:00 så det giver jer god tid til at køre de ca 150 km til lufthavnen i Portland.

19. Juli 2019: Island og helt hjem

I mellemlander igen på Island – og har denne gang så lang tid, at I kan overveje at se på mulighederne for et smut ud til Den blå lagune, der ligger blot 20 minutters kørsel fra lufthavnen. Kl 19:00 letter I igen og lander i København kort før midnat.

Kontakt Ankerstjerne Rejser via nedenstående formular eller ring 2083 8984, hvis du vil høre mere om rejser til USA. Vi kommer gerne med et uforpligtende tilbud, der passer dig.