Drømmerejse: 3 uger i Canadas kedelige midte

Prærie, søer og dinosaurer krydret med spændende storbyer er på programmet på den mere end 3000 km lange køretur mellem Toronto, Ontario og Calgary, Alberta. Undervejs kommer du igennem den del af Canada, meget få turister oplever. 

Lyder det kedeligt? Så tager du fejl. For selvom seværdighederne er mindre kendte, er de ikke desto mindre enestående og bestemt turen værd. Det midterste Canada er historien om ud- og indvandring, om det indfødte folk og om overlevelse i endog meget vanskelige forhold. 

Det er også fantastiske naturparker, storbyer der er skudt op midt på prærien og så den typiske canadiske gæstfrihed. Du skal have god tid og have lyst til at køre. Har du det på plads, står oplevelserne i kø.

Rejsen kan selvfølgelig udvides med et par dage i hver ende, men selvom det er ladsiggørligt anbefaler jeg ikke at forkorte den. 3500 km er langt at køre og der er meget at se på vejen.

Dag 1: Ankomst til Toronto

Toronto, set fra søsiden

I lander i Toronto først på eftermiddagen, henter lejebilen og kører ind til centrum hvor I indlogerer jer på et godt hotel, det kan fx være Sheraton lige ved den ikoniske Nathan Phillips Square:

https://www.marriott.com/en-us/hotels/yyztc-sheraton-centre-toronto-hotel/overview

Dag 2: Toronto

Dagen bruger I på at komme jer over jetlagget og opleve Toronto. Måske med en tur i CN Tower, en baseballkamp i Sky Dome eller en shoppingtur i Eaton Centre.

Under alle omstændigheder får dagen hurtigt ben at gå på.

Dag 3: Afgang mod Killarney ca 430 km

I kører afsted mod fra morgenstunden. Frokosten kan I fx vælge at holde i hyggelige Parry Sound ca 250 nord for Toronto.

Køreturen bringer jer desuden forbi en længere række mindre naturparker og igennem et smukt områder overstrøet med søer og småbjerge.Men jeres mål er Killarney, byen der har givet navn til den store Killarney Provincial Park.

Killarney er en hyggelig lille by på et lille næs ud i Georgian Bay og et perfekt udgangspunkt til en dag i parken.

Dag 4: Killarney Provincial Park

Provincial Parks er ikke helt så ‘fornemme’ som nationalparkerne, men det skal nu ikke snyde nogen. Med 645 km2 er parken større end Bornholm og byder på så mange muligheder for kanosejlads, vandring og klatring, at det halve ville have været nok. 

Læs mere her: https://www.ontarioparks.ca/park/killarney 

Dag 5: Afgang mod Sault Ste Marie ca 410 km

Efter en lang dag i naturparken står den på en køretur til Sault Ste Marie – hovedbyen i den sydlige ende af Lake Superior.

Køreturen leder igennem smukke områder og der er også gode muligheder for en lille afstikker, fx til Manitoulin Island, hvis man har mod på at forlænge turen.

Sault Ste Marie er ikke en decideret smuk by, og indbyder heller ikke til lange slentreture, men som gateway til det Nordlige Ontario er den umulig at komme udenom.

Jeg anbefaler at I bor i downtownområdet, fx på det udmærkede Delta Hotel med udsigt over vandet: https://www.marriott.com/en-us/hotels/yamds-delta-hotels-sault-ste-marie-waterfront/overview

Dag 6: Afgang mod Wawa via Lake Superior Provincial Park (ca 230 km)

Det bliver kun til en enkelt nat i Sault Ste Marie – mere spændende er den trods alt ikke. Dagens tur går mod Lake Superior Provincial Park, endnu en fantastisk park med helt enestående natur.

Læs mere om parken her: https://www.ontarioparks.ca/park/lakesuperior

Efter at have oplevet parken begiver I jer mod overnatningstedet i Wawa – en by der lyder mere spændende end den er. I bor på et godt, men enkelt motel efter ægte nordamerikansk tilsnit. Det kan fx være https://parkwaymotel.com/ 

Dag 7: Afgang mod Thunder Bay, evt via Sleeping Giant Provincial Park (ca 480 km)

I dag skal der flyttes nogle kilometer, så få fyldt bilen godt op med brændstof inden afgang. Der kan være langt mellem tankstationerne.

På vejen til Thunder Bay kommer i forbi et par spændende parker, men min anbefaling er Sleeping Giant Provincial Park. Sleeping Giant er navnet på en klippeformation der rager godt op i landskabet, men som kræver lidt mere end bare godt humør og gode sneakers at bestige.

Sleeping Giant

Som flere af de andre byer lidt væk fra det hele er Thunder Bay ikke specielt smuk. Men byen byder både på civilisation, gode hoteller og endda også god mad.

I bor på Delta Hotel: https://www.marriott.com/en-us/hotels/yqtde-delta-hotels-thunder-bay/overview/ 

Dag 8: Afgang mod Kenora (ca 500 km)

Fra i dag går rejsen ind i landet! Men i starter dagen med en lille detour til Kakabeka Falls, få kilometer vest for Thunder Bay. Kakabeka Falls med et 40 meters fald et af Ontarios højeste vandfald og helt klart et besøg og en lille spadseretur værd.

Efterfølgende kører I de ca 480 km til Kenora. For lidt overraskende ligger der faktisk en rigtigt hyggelig mindre by i den allervestligste del af Ontario. Kenora har derudover en ideel placering for at besøge bare et par af de mere end 14.000 øer i Lake of the Woods.

I bor på udmærkede Clarion Hotel: https://www.choicehotels.com/en-uk/ontario/kenora/clarion-hotels/cna65 

Dag 9: Sightseeing

I har hele dagen til jeres disposition. Et forslag er en sejltur på søen med MS Kenora (https://www.mskenora.com/).

Dag 10: Afgang mod Winnipeg (ca 210 km)

Efter 10 dage i Ontario er det i dag i krydser grænse til Manitoba.Og med blot 210 kms kørsel er det en overkommelig rejsedag, I har i vente.

Efter ca 50 km kørsel skifter landskabet karakter og går fra bjergrig skov til flad prærie. Og efterhånden, som I nærmer jer Winnipeg, finder I ud af at byen faktisk er stor. Næsten lige så stor som København.

Byen går for at være Canadas koldeste storby, men det gælder bestemt ikke i sommerferien, hvor den gennemsnitlige dagstemperatur når op på 26 grader. 

I skal fx bo på https://www.marriott.com/en-us/hotels/ywgdw-delta-hotels-winnipeg/overview/ med pool på taget midt i byen.

Dag 11: Afslapning og Sightseeing i Winnipeg

Besøg for eksempel naturhistorisk museum eller Canadas menneskerettighedsmuseum

Dag 12: Afslapning og Sightseeing i Winnipeg

Gå en tur ned til The Forks markedet og langs med floden.

Dag 13: Afgang mod Regina (ca 575 km)

Efter et par afslappende dage med kultur og god mad er det tid til en halvlang dag i bilen.

Turen fra Winnipeg ind over grænsen til Saskatchewan byder måske ikke på mange storslåede naturmonumenter, men byder på kilometer efter kilometer hvor der stort set ikke skal dreje på rattet. Der er også langt mellem tankstationer og byer, så få spist når muligheden byder sig.

Saskatchewans hovedstad, Regina, er en hyggelig lille storby med ca 250.000 indbyggere der står som et luftskib midt på prærien. 

I bor fx på https://www.marriott.com/en-us/hotels/yqrdr-delta-hotels-regina/overview 

Dag 14: Sightseeing i Regina 

Trods sin relative lidenhed byder Regina både på gode museer (herunder ikke mindst Royal Sakwatchewan Museum som er et must) og god mad. Gå også en tur rundt om Wascana Søen der ligger midt i byen.

Regina er i øvrigt Canadas mest solrige by!

Dag 15: Afgang mod Val Marie og Grasslands Natl Park (ca 350 km)

I vinker farvel til Regina og kører nu mod en af feriens højdepunkter: Grasslands Natl Park. En park med bøfler, præriehunde og al den natur, der mødte immigranterne, da de trillede over prærien med deres vogne.

I overnatter i Val Marie, en meget lille by ved parkens indgang.

Dag 16: Afgang mod Medicine Hat via Eastend (ca 310 km)

Dagen byder på et besøg på T-Rex museet i Eastend ca 100 nede af vejen fra Val Marie. Har I fået nok af dinosaurer (eller skal se flere senere) kan naturparken Cypress Hills i høj grad anbefales.

I ankommer til Medicine Hat ud på eftermiddagen. Medicine Hat er en halvstor by, med gode muligheder for at få en rigtigt godt måltid mad.

Dag 17: Afgang mod Drum Heller via Dinosaur Provincial Park(ca 300 km)

Har I ikke fået nok af dinosaurer, er det heldigt at der er flere i vente. Første stop er den imponerende Dinosaur Provincial Park, et område med imponerende natur og mange dinosaurfund.

Efterfølgende kører I gennem det mærkelige månelandskab der fører op til Drumheller og det helt exceptionelle Royal Tyrell Museum.

I bor på https://www.wyndhamhotels.com/en-ca/ramada/drumheller-alberta/

Dag 18: Afgang mod Calgary via Blackfoot Crossing Historical Park (ca 210 km)

Dagens køretur bliver feriens sidste. Målet er Calgary, men på vejen besøger I Sortfods-indianernes historiske park og får et indblik i det oprindelige folks Canada. 

Calgary er mere cowboyby end I kan forestille jer. I løbet af juli måned afvikles the Calgary Stampede, et af verdens største rodeoer, over en god uges tid og der er flere cowboyhatte i omløb end i Texas  både før under og efter.

Calgary Stampedes charme til trods gælder det om at ramme udenom. Hotelpriserne eksploderer i perioden og man kan ikke sparke sig frem for cowboystøvler og wannabe-cowboys fra hele verden.

Resten af året er Calgary cool og afslappet, fuld af gode restauranter og seværdigheder.

I bor på https://www.marriott.com/en-us/hotels/yycbl-residence-inn-calgary-downtown-beltline-district nær Beltline-kvarteret.

Dag 19: Afslapning og Sightseeing

Der er masser at opleve i Calgary. Vil du have en naturoplevelse og shoppe samtdig er Core Shopping Centre også vært for nordamerikas største indendørs park! 

Dag 20: Afslapning og Sightseeing

Calgarys zoologiske have er en af Nordamerikas bedste. Også ligger den endda i gåafstand fra centrum.

Calgary var vært for vinter OL i 10988 – med så kendte deltagere som Jamaicas Bobslædehold og skihopperen Eddie the Eagle! Parken er et fungerende idrætsanlæg men også et besøgscenter.

Dag 21: hjemrejse

I forlader Calgary i løbet af eftermiddagen.

Dag 22: ankomst Kbh

Vil du vide mere om denne rejse eller andre rejser til Canada? Brug vores formular herunder eller ring 2083 8984